Kunstværker lavet af afgangselever
Træd ind i en verden af spændende kunst på Next House Copenhagen, hvor du kan opleve værker skabt af unge talenter. Vi havde nemlig udfordret seks talentfulde afgangselever fra Charlottenborg Kunsthal til at skabe imponerende værker til vores hostel. Bedømmelsen og udvælgelsen af de 3 bedste værker lå i hænderne på professor og billedhugger, Bjørn Nørgaard.
Vil du vide mere om afgangselevernes tanker bag deres værker? Læs med her!
Josephine Kamoun Johansson – City life
"Byliv” vil være et stort maskinvævet tæppe, monteret på en af betonvæggene i opholdsrummet. Illustrationen er digitalt skabt i hånden og viser Københavns by gennem en ung persons øjne, der prøver at finde vej i livet.
Ved at skabe et tæppe ved hjælp af en digital Jacquard-væv til at væve dette billede vil ”Byliv” være et værk, der vender flere konventionelle konnotationer på hovedet, både i dets billedsprog og dets materielle proces.
Den almindelige kort over en by forventes at være generisk med information, der er let at læse.
I ”Bylivet” skildres Københavns by af stemmer i talebobler, små tegneseriefigurer, stereotyper, instruktioner og poetiske sætninger.
Vævning er traditionelt forbundet med noget håndlavet med nedsænkning og langsomhed, set som et kunstnerisk håndværk, der er arbejdstungt og måske endda en antitese til bylivet.
Da ”Byliv” vil være et tæppe, der er skabt digitalt og vævet på en maskine, vil dette yderligere illustrere det excentriske og individualistiske tilgang i værket.
”Byliv” er et stort tæppe på 2133 mm. bredt og 1574 mm. højt. Det er lavet af 99% genanvendt bomuld. Det er monteret på en metalstang, der vil strække sig over bagsiden af den øverste kant af tæppet. Metalstangen er omhyggeligt syet ind i tæppet og derefter fastgjort til væggen.
Laurits Malthe Gulløv – Voyage Vision
Udsmykningen på Next House Copenhagen består af tre sammenhængende messingrelieffer med påtrykte billedmotiver, der kredser om rejsen som forestilling.
Reliefferne er udført i messing, hvilket knytter sig til bygningens messingbeklædte ydre facade. Den anvendte messing består af indsamlede messingplatter produceret i 50erne og 60erne som rejsesouvenirs.
Motiverne, der er trykpræget ind i metallet, er stiliserede gengivelser af turistmål, bygningsværker, måltider, frugtskåle og sejlskibe, men her er de skåret op i kvadrater, hamret ud og sammensat, så de kun antyder det oprindelige motiv.
I værket blander de sig med andre mere gådefulde motiver hentet fra det franske rejse- og videnskabsmagasin Science et Voyage, der var et af de første rejsemagasiner i verden.
Disse billeder, der vil blive påtrykt messingen ved folieprint, er hentet fra udgivelser trykt i 1920 og afbilder mærkelige, sovende væsener på Galapagos, opdagelsesrejsende på den grønlandske iskappe, ornamentagtige dækspor fra en ørken i Argentina og et rygende fyrtårn fra en japansk klippe.
Rejsebillederne dyrker forestillingen om den vide og uforklarede verden og i sammenhæng med platternes genkendelige, kitschede motivverden opstår en dialog mellem det kendte og det ukendte, det nærværende og det mytologiske.
På den måde nærmer værket sig forskellige arketypiske forestillinger om rejsen: Den videnskabelige forestilling om det ukendte som potentialet for ny viden, souvenirsamlerens idé om at hjembringe og domesticere det fremmede igennem genstande, og fotografens forhåbning om rejsen som en udfoldelse og tilføjelse til den allerede kendte motivverden.
Med frisen som format trækker værket på relieftraditionens dobbelte funktion som både rummeligt objekt og billede. Denne dobbelthed ønskes understreget af lyssætningen.
Prægningen i relieffernes overflade er, der hvor den er dybest, ca. 5mm. og med den rette belysning træder disse linjer dramatisk frem og gør brug af samme effekt, som er kendt fra oldegyptiske basrelieffer.
Med denne reference til en tusindårig tradition for at stemme rum gennem vægudsmykninger gøres værket til en levende deltager i rummet. Reliefferne vil blødt blive belyst af spots i loftet, der subtilt får messingen til at sende et flakkende og svagt gyldent lys ud i rummet.
Anna Rettl – Nymfer fylder cornucopiaen
Mit forslag til væg 1 i Next House Copenhagen tager udgangspunkt i Peter Paul Rubens' afbildninger - en produktiv, flamsk maler, forretningsmand og diplomat fra det 17. århundrede - af hornet af overflod eller "cornucopia".
Cornucopia blev typisk vist som et horn, der flød over med høstprodukt. I Ovids Metamorfoser fylder nymfer for eksempel hornet med frugt og blomster. I det 17. og 18. århundrede var cornucopia en yndlingsmetafor og motiv i fin kunst.
Rubens malede adskillige af disse horn med nymfer eller Ceres, den romerske gud for landbrug, omgivet af det.
Min sammensætning er baseret på to forskellige værker af Rubens "Nymfer, der fylder cornucopia" og "Nymfer og Satyrer". Den sidste viser en idyllisk scene: nymfer og satyrer sammen i processen om at samle frugt for at fylde hornet, som holdes af to centrale figurer.
Silenus, drukkenbolt og mentor til Dionysos på højre side, ses forlade en grotte. Malet i 1615, Rubens bearbejdede og forstørrede værket omkring 1635. Maleriet, der i dag hænger på Prado i Madrid, viser stadig spor af undermaleriet.
Jeg har beholdt begge versioner og udstyrede figuren til højre med tre hænder. I overensstemmelse med 1615-versionen har jeg reduceret min sammensætning til de centrale figurer i forgrunden, der nu optager hele lærredet.
Ved at strippe dem for alle deres attributter er det ikke længere muligt at skelne satyr fra nymfe. Uden deres originale baggrund og tøj er det svært at fastslå, hvor i historien disse figurer befinder sig. Cornucopia eksisterer kun som en cirkel i højre hjørne af maleriet.
Aktiviteten og overfloden af den rolige høst får en uhyggelig karakter. Hvorfor har disse figurer egentlig valgt at komme sammen? Min sammensætning er opdelt i fire paneler, hver måler 80x200 cm. og hænger med en afstand på ca. 13 cm. Værket vil blive malet med akvarel på lærred.
Figurerne vil blive holdt i orange, blå og grøn, og den øverste del af panelerne vil blive malet med sort blæk, hvilket producerer en høj horisont.
Da jeg besøgte Next House Copenhagen, opdagede jeg, at når man står på afstand fra væg 1, er den øvre halvdel af væggen blokeret fra synet af en bar. Energien fra to af figurerne (på panel 2 og 4) er derfor rettet opad, så man bliver lokket til at nærme sig maleriet og se det i sin helhed.
Ankomst
Afrejse