Forside

Oplev København K

Indre Købehavn er et af de mest besøgte områder af København, hvor du finder mange poplære seværdigheder såsom Tivoli, Rundetårn, Rådhuspladsen og et væld af museer.

Når du bor på Next House Copenhagen, ligger det hele inden for gåafstand, så du nemt kan komme til alle oplevelserne.

Men København K gemmer også på mange andre skønne områder, som er mindre turistbesøgte, men som er værd at besøge, når du er på oplevelse i København. 

Larsbjørnsstræde

Området omkring Larsbjørnsstræde i indre København er en charmerende del af Indre by, der emmer af liv, historie og har mange spændende spise- og shoppesteder.

Området er også kendt som Pisserenden, et navn der vidner om områdets mere brogede historie, som bar præg af vinduesprostitution og skæve eksistenser. I dag er området kendt som et sted, hvor du kan møde alle former for subkulturer og livsstile med et spændende butiks- og byliv.

Gå på opdagelse blandt alle de fede vintagebutikker, hyggelige barer og restauranter i et af indre Københavns mest sprudlende kvarterer. En ægte usleben diamant i hjertet af København i kort gåafstand fra Next House Copenhagen.

Når du besøger Pisserenden, vil du ikke gå glip af butikker som Black No. 1, Fantask, Wasteland, FN92 Vintage. Slut dit besøg af med en billig drink eller øl på værtshuset Floss

Strøget & Købmagergade

Hvis du leder efter det perfekte sted at gå på shopping, kommer man ikke uden om Strøget, som er en af Europas længste gågader med butikker, cafeer og restauranter. På Strøget finder du alle de store kendte brands og internationale modehuse.

Der går også en masse sidegader til selve Strøget, som også byder på mange hyggelige butikker og spisesteder. Den helt store sidegade er Købmagergade, der strækker sig fra Strøget og ned til Nørreport Station, hvor du også finder seværdigheder som Rundetårn.

Der er derfor de perfekte shopping muligheder for alle budgetter. Det er også muligt at se nogle af Københavns landemærker og seværdigheder fra Strøget, såsom Vor Frue kirke, Domhuset og mange andre af byens pejlemærker.

Du kan også besøge det historiske stormagasin Magasin Du Nord, som sætter rammerne for en shopping oplevelse helt ud over det sædvanlige. 

Booking

Ankomst

Afrejse

Kontaktoplysninger

Error

Noget gik galt. Venligst lav en ny søgning.

Annuller reservation
Betaling

Arbejder

Loading...

Yderligere info

Samarbejder eller events?

Ved henvendelser omkring samarbejder eller events skriv til event@nexthousecopenhagen.com

Next House Copenhagen

Bernstorffsgade 27
DK-1577 København
E-mail: reservations@nexthousecopenhagen.com
Tlf.: (+45) 3330 1100

 

Copyright 2023 © Arp-Hansen Hotel Group