Oplev Nørrebro
Nørrebro er en af Københavns mest mangfoldige og farverige bydele. Bydelen emmer af noget af det mest rå og ægte Københavnerkultur, man kan komme i nærheden af.
Nørrebrogade er åren, som går gennem hele området fra Dronning Louises Bro og helt ned til Nørrebro St. Herfra udspringer flere sidegader og stræder, som alle er fyldt med fede områder både at shoppe, spise og gå i byen i.
Hvis du er på jagt efter en autentisk og spændende guide, kan du med Storyhunt appen få en gratis digital byvandringsguide på enten dansk eller engelsk.
01
/02
Assistens Kirkegård
Assistens Kirkegård er omkranset af den karakteristiske gule murstensmur, som du kan spotte langs Nørrebrogade. På kirkegården ligger flere af historiens største danskere begravet. Her finder du gravsteder til f.eks. H.C. Andersen, Niles Bohr, Søren Kirkegaard, H.C. Ørsted, Natasja Saad, Dan Turèll og mange flere.
Assistens Kirkegård er også en park med mange bænke og solrige områder, som mange lokale bruger til gåture, afslapning eller som et hangout med vennerne. Hvis du leder efter en anderledes måde at opleve Assistenten på, kan du prøve Puzzle Walken fra Institute of Wonder, som lader dig løse et spændende mysterie, mens du oplever området.
Byliv på Nørrebro
Nørrebro gemmer på mange fede steder at gå i byen. Hvis du starter i begyndelsen af Nørrebrogade, kan du starte din bytur på BRAW Bar eller LÉANOWSKI Bar, hvis du leder efter en god øl i fede omgivelser.
Du kan også besøge Bip Bip Bar, hvis du er i humør til en drink omgivet af en fed retro arkadespil vibe blandt flippermaskiner og retrospil. Blågårdsgade er en af Nørrebros mest levende og elektriske gader, hvor der altid er liv. Her finder du et stort udvalg af hyggelige spillesteder samt fede øl- og vinbarer.
På Ydre Nørrebro ligger Stefansgade. Her kan du finde både moderne ølbarer som Mikkeller & Friends, og et af Danmarks ældste værtshuse, Cafe Lille Peter, hvor du kan få en virkelig billig øl og ægte københavnsk bodega stemning.
Hippe og hyggelige Jægersborggade
Jægersborggade er en sidegade til Jagtvej, der slutter ved Stefansgade. Gaden gemmer på et stort udvalg af fede butikker og spisesteder, og har en hyggelig stemning med den originale brobelægning og unikke skilte som hænger over hver butik.
Du finder et spændende mix af tøjbutikker både nyt, vintage og second hand, specialforretninger, plantebutikker. Der er også en masse fede madoplevelser som restauranten Grød, isbutikken Istid som laver Nitrogen-Is, eller en lækker kaffe fra The Coffee Collective som du kan nyde i Nørrebroparken lige overfor.
Booking
Ankomst
Afrejse
Kontaktoplysninger
Error
Noget gik galt. Venligst lav en ny søgning.
Annuller reservation
Betaling
Arbejder
Loading...
Menu